Optimer byggeprocessen og byggepladsen med IoT-teknologi

Som entreprenør er der mange optimeringsmuligheder med IoT-løsninger – og der er mange ressourcer at spare. I kan benytte IoT-teknologien til at skabe et bedre overblik over jeres anvendelse af ressourcerne, workflow, reducere tyveri og få overblik over jeres materiel.

Få overblik over maskiner og materiel på tværs af lokationer

Sensorer på materiellet kan være med til at optimere styringen af de mange maskiner og give et overblik over maskinparken. Når I ved, hvilke entreprenørmaskiner, der er i brug på hvilke byggepladser, kan I optimere logistikken og dermed udnytte materiellet bedre – og undgå at købe nyt.
I får overblik over, hvornår I bedst kan trække maskinerne ud til vedligehold og reparationer, og I kan endda begynde at udføre forebyggende vedligehold gennem de data, I opsamler.

Træf beslutninger ud fra data og ikke ud fra mavefornemmelser

Med IoT-teknologi er det nemt at overvåge byggepladsen og undgå tyveri

Mange byggepladser oplever tyveri af maskiner og materiel, og det har store omkostninger. Det er svært at sikre en byggeplads mod tyveri. Men alarmer baseret på Sigfox-teknologien er ikke afhængige af internetopkobling. De kører på et lukket netværk og er enkle at installere på byggepladsen, selv på afsides lokationer og på midlertidige elementer, der ellers kan være svære at overvåge. Sigfox-teknologien er plug’n’play og kan derfor nemt og hurtigt udvides efterhånden, som byggepladsen vokser, og behovet opstår.

Med tracking på maskiner eller materiel kan de spores, hvis det alligevel skulle lykkes tyvene at fjerne dem.

Bæredygtighed gennem IoT-teknologi

Smarte teknologier kan understøtte et bæredygtigt byggeri og en cirkulær økonomi i byggeriet – IoT-teknologi understøtter digitalisering af byggeprocessen, bidrager til en øget sporbarhed og kan være med til at forlænge byggekomponenternes levetid.
I kan monitorere byggeprocessen og holde øje med eksterne faktorer som vind, vejr og temperaturer på byggepladsen samt temperatur og fugtighed på f.eks. betonelementer, så i sikrer, at I bygger på et stabilt grundlag og baseret på data, ikke fornemmelser.

Med Iot-løsninger til byggeriet optimerer I jeres processer og får overblik – det sparer jer for mange ressourcer

“Byggeriet skal kende til digitale tvillinger – I har ikke råd til andet…”

Læs Bjarne Nielsens blogindlæg om digitalisering i byggeriet her

Facility management med intelligente IoT-løsninger

Effektiviser jeres ejendomsadministration og facility management med dataopsamling i bygninger og udenfor. Med opsamling af data gennem smarte sensorer får I overblik over forbruget, brugsmønstre og klima i jeres bygninger – og kan reducere jeres ressourceforbrug.

Bedre arealudnyttelse og energioptimering med IoT

Det giver mulighed for energibesparelser og optimering af ejendomsadministrationen. Med indsigt i præcise bygnings- og rumdata kan I udnytte jeres ressourcer bedre og arbejde målrettet med energibesparelser og bedre arealudnyttelse.
I får overblik over elforbrug, vand- og varmedata i bygningerne med bedre driftsrapporter – informationer I kan bruge til at opnå målrettede energibesparelser med. Samtidig får I overblik over aktivitetsniveauet i jeres bygninger og kan tilpasse drift og service efter den faktiske brug af lokalerne.

Reducer energiforbruget og skær ned på vedligeholdelsesudgifterne gennem intelligent IoT-teknologi

Klimastyring og optimeret bygningsdrift

Med IoT-teknologi kan I forbedre brugeroplevelsen i jeres bygningen gennem bedre arealudnyttelse og bedre indeklima. I kan monitorere og overvåge alle typer bygninger gennem IoT-teknologi, lige fra skoler, plejehjem, hospitaler og sportshaller til shoppingcentre, varehuse og kontorer. Intelligent overvågning fungerer også i krævende miljøer i industrien, fx i lagre, produktionslokaler og kølerum.
Jeres drift og vedligehold bliver nemmere og mindre krævende, fordi I kan benytte data til at forudsige, hvornår I skal tilse eller udskifte komponenter og derved undgår unødvendige serviceeftersyn og brandslukning.

Smarte IOT-løsninger giver et bedre indeklima og reducerer energiforbruget i bygninger