Giver det mening at anvende digitale tvillinger, når vi skal opføre og anvende bygninger (til både erhverv og bolig)?

Ikke alene giver det mening. Det giver absolut ingen mening ikke at gøre det!
Erfaringer fra flere danske projekter har vist, at det kan være endog store gevinster ved at overvåge, om en bygning kører optimalt og hvilke tiltag, der kan tages for at reducere fx. el-forbruget.

Byggeriet i Danmark er én af de mindst digitaliserede brancher og er samtidig udfordret på produktiviteten. Det er nødvendigt at investere i ny teknologi, digitale kompetencer og innovation for at bevare konkurrenceevnen og øge produktiviteten.

Digitale tvillinger er allerede en fast bestanddel på de større universiteter – blandt andet på Aarhus Universitet. Også industrien er godt med og anvender digitale tvillinger til at simulere ’hvad sker der, hvis nu’ i produktionen eller til at simulere opsætningen af produktionslinjer for at opnå det bedste flow. Nu er det på tide, at byggeriet følger trop.

Jeg forventer en signifikant stigning i løsninger baseret på digitale tvillinger og andre digitaliseringstiltag over de kommende fem-ti år. Branchen har ikke råd til andet! Gevinsterne er så store, at også byggeriet er nødt til at komme med på vognen!

Der er penge, tid og ressourcer at spare. For ikke at tale om, at det bliver nemmere at bygge bæredygtigt – og det kommer man ikke udenom, heller ikke i den danske byggebranche.

Gennem digitale bygningsmodeller kan en fysiske bygning afspejles i en virtuel – ikke bare i byggeprocessen, men i hele dens livscyklus. Bygherre kan derfor effektivt og intelligent monitorere, forudsige og forvalte bygningen fra vugge til grav. Bygherre kan få et totalt overblik over byggepladsen og simulere dens arbejdsgange ekstremt præcist via trådløse sensorer, computervision og andre typer data, der arbejder sammen med IoT-netværk.

Bygherrer og entreprenører kan simulere og teste forskellige tiltag på den digitale tvilling og få værdifuld viden om, hvordan bygningen vil reagere. Derfor bliver vi i stand til at agere ud fra den konkrete bygnings ’anatomi’ og kan – ikke alene forudsige fremtidige problemer – men nå at reagere, før de opstår eller gør nævneværdig skade.

Der ér ikke så meget at betænke sig på, vel?

Forestil dig, at du har fuldstændig styr på, hvad der foregår, mens du opfører bygningen, eller når du anvender den. Du opsamler store mængde af data om din bygnings ve og vel:

  • Hvordan er indeklimaet under forskellige udendørsforhold?
  • Hvordan omsætter bygningen den udefra tilførte energi til fx varme indenfor?
  • Hvad sker der med energiforbruget, hvis vi sænker temperaturen med en grad
    – og hvad betyder det for indeklimaet?
  • Er vores anlæg og systemer korrekt og optimalt indreguleret?

Hvad enten du arbejder med facility management eller som entreprenør, så har du brug for at vide mere om digitale tvillinger! Jeg tager gerne en snak om lige netop dine udfordringer – og mulige løsninger på dem!
Tag fat i mig på bn@iotdk.dk eller på 61 610 030.

Bjarne Nielsen
Sales Director

Send mig en mailConnect på LinkedIn

Hvad er en digital tvilling?

En digital tvilling er en komplet digital afspejling af noget fysisk. Det kan være et system, en proces, en robot eller en byggeplads. Den digitale tvilling er en så præcis model, at den agerer, reagerer, ældes og fejler i den virtuelle verden fuldstændig på samme måde som den fysiske tvilling i den fysiske verden.

Formålet med den digitale tvilling er at simulere dens fysiske tvilling gennem simulation, moderne sensorteknologi og kunstig intelligens for at identificere og forudsige, hvad der vil gå galt i den fysiske tvilling.

Læs mere om IoT-løsninger til byggeriet her

Medierne er fulde af det! Legionellaen hærger. Og Legionella ér et stort og stigende samfundsproblem.
Der er kritik af kommuner og boligforeninger mange steder i landet, fordi de ikke har et beredskab i forhold til Legionella. Men faktisk kan problemet fuldstændig fjernes med intelligente IoT-sensorer!

Legionella er en sjælden og sygdom, men tallet er stigende, og især for ældre borgere kan lungebetændelsen legionærsyge være dødelig. I 2014 blev der påvist 100-150 tilfælde, mens det tal var steget til 278 i 2017 og 2020 – med 39 dødsfald i 2020, en del på plejehjem.

Derfor er det tankevækkende, at kun 27 procent af kommunerne udfører risikoanalyser i forhold til følsomme befolkningsgrupper. At 48 procent af kommunerne ikke gør, og at 25 procent ikke ved det! (Ifølge en undersøgelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, udarbejdet af Rambøll).

Sparer vi os syge?

Vi ved, at fremløbstemperaturen i vandrør altid skal være over 50 grader og gerne på 55 for at undgå Legionella bakterier. Bakterien trives især i stillestående lunkent vand, fx i blinde rør og varmtvandsbeholdere. Derfor skal der være styr på temperaturerne, både i boligforeninger, plejehjem og andre offentlige institutioner.

I Danmark er vi dygtige til at spare på vandet og varmen. Men spareiveren kan gå ud over sundheden. Får vi skruet for langt ned for temperaturen, så vandet er lunkent, eller er der løbende ikke nok gennemstrømning i rørene, giver vi Legionella bakterien rigtig gode kår.

Men som kommune og boligforening står I nu midt i et minefelt – at køre med høje temperaturer går stik imod miljø- og klimahensyn, det er dyrt, og de høje temperaturer forårsager ovenikøbet mere kalk og dermed mere vedligehold. Det er også dyrt.

Ligesom de gode råd… Og så ikke alligevel!

Vi har løsningen! Og det er faktisk ret enkelt…

For at undgå at køre med unødvendigt høje temperaturer, kan I installere en eller flere IoT-sensorer på rørene. På den måde er I sikre på at køre med temperaturer over 50 grader, så I undgår Legionella. Samtidig undgår I at køre med unødigt høje og dyre temperaturer. Og sparer en masse udgifter!

Hos IoT Denmark mener vi, at kommunerne og boligforeninger skal forebygge i stedet for at behandle. Vores teknologi og de trådløse enheder, vi sætter på vandrørene, kan sikre kommunerne og de udsatte borgere ved at overvåge og måle temperaturen. Med vores løsning kan I nemt og hurtigt tjekke den faktiske temperatur helt præcist – og helt ude hos slutbrugeren, hvis det er nødvendigt. Kommer temperaturen under 50 grader, er det tegn på, at cirkulationen er for langsom – og måler sensoren lave temperaturer i en længere periode, udløser det en alarm, og I kan lynhurtigt regulere temperaturen, så Legionella bakterierne ikke når at formere sig.

Vil I have styr på jeres vandtemperaturer og forebygge sygdom og dødsfald hos jeres svage beboere, så tag fat i mig for en snak om en IoT-løsning. Jesper Husen. Mit nummer er 27 400 200 eller du kan fange mig på mail jh@iotdk.dk

Hvad er Legionella og legionærsyge?

Legionærsyge er en lungebetændelse, der skyldes bakterien Legionella pneumophila (i sjældne tilfælde andre legionellaarter). Smitten sker, når man indånder forstøvet vand, forurenet med Legionella. Legionærsyge rammer især ældre og svækkede personer, fx på plejehjem.
Smitte sker oftest i brusebade, eller fra andre anlæg, der spreder forstøvet vand (aerosoler), fx spabade og springvand. Eller fra Legionella, der findes i alle fugtige miljøer (fx kompost og slam fra renseanlæg), især hvis det bliver opvarmet til over 20 grader.

Legionellabakterier trives bedst i lunkent og stillestående vand. Derfor er det vigtigt at holde det kolde vand under 20 grader i boliger og det varme vand i hele systemet på mindst 50 grader. Varmt og koldt vand må først blandes, idet det skal bruges.

Vand, der i længere tid holdes på temperaturer mellem 20 og 50 grader, fx i spabade og vandkølere – og hvor aerosolerne kan komme i kontakt med mennesker, skal behandles med stoffer, der hindrer bakterievækst.