Der kan være mange faktorer, som danner grundlag for, at man i virksomheder vælger at implementere IoT-løsninger. Nogle af de grunde, som vi oftest støder på, er typisk med et ønske om at effektivere og optimere de interne arbejdsprocesser og i samme omfang få mulighed for at spare på omkostningerne. Og det er lige præcis det som Internet of Things kan gå ind og bidrage med.

Ved at ændre de ”forældede” manuelle opgaver med moderne automatiske løsninger, er sandsynligheden for at realisere sådanne mål ganske store, fordi man handler ud fra reelle og faktabaseret data fremfor sine fornemmelser. Teknologien tillader, at man kan virkeliggøre det, og vi kun har set en brøkdel af, hvad vi kan forvente os i fremtiden.

Sommetider kan man også være heldig at opfange en masse data, man i første omgang ikke havde regnet med man ville. Om det så kan være brugbart for virksomheden eller det blot er en sjov sidegevinst, kan variere fra case til case.

I IoT Denmark skulle vi i samarbejde med en kunde hjælpe med en løsning, der skulle optimere brugen af virksomhedens bilpark – altså de biler, som medarbejderne brugte, når de skulle ”i byen” i virksomhedens øjemed.

Vi brugte her en sensor fra vores samarbejdspartner, Sensolus, som vi koblede på antennesignalet på alle virksomhedens biler. Ved hjælp af disse sensorer og Sigfox-netværket, kunne vi på den måde registrere hvor, hvornår og hvor lang hver enkelt bil kørte. Dermed fik virksomheden nogle reelle data, der kunne give dem et indblik i, om de udnyttede deres bilpark godt nok og ud fra et faktuelt grundlag optimere brugen af deres biler.

Det viste sig faktisk, at virksomheden rådede over for mange biler i deres bilpark, som ikke blev udnyttet på den måde, de troede de gjorde. De kunne derfor efterfølgende bruge den registrerede data fra implementeringen af IoT sensorer til at nedjustere antallet af biler.

Sidegevinsten i denne case var, at ved at registrere data om virksomhedens biler fandt vi samtidig også ud af, hvilke biler som medarbejderne valgte IKKE at benytte, når de havde møder ude i byen. Ud fra de opsamlede data viste det sig nemlig, at virksomhedens Citroën Berlingo var den mindst benyttede bil af alle de biler, medarbejderne havde til rådighed.

Gad vide hvorfor. ????

Konklusionen er egentlig blot, at man ved brugen af simple IoT-løsninger, kan modtage yderst nøjagtig data, du fordelagtigt kan handle ud fra. Nogen gange kommer denne data med en information, man ikke lige havde forudset, hvilket ofte kan være en stor værdi for virksomheden, mens det andre gange blot kan være en sjov historie til julefrokosten eller til et blogindlæg.